Viking Johnson leverer kvalitet til vandledningen i Qatar
Viking Johnson leverer kvalitet til vandledningen i Qatar
Viking Johnson er blevet udvalgt til at levere rørforbindelser og reparationsprodukter til et af Mellemøstens største infrastrukturprojekter på grund af sin pålidelige leveringshistorik og ensartede kvalitet ved store diametre og i store mængder.
Joint venturet mellem Consolidated Contractors International og Teyseer Contracting har afgivet en ordre i sekscifret størrelse på koblinger med stor diameter, flangeadaptere og demonteringssamlinger til Ras Laffan B-vandledningsprojektet i Qatar.
Den største diameter er DN1600 – herunder mere end 200 koblinger – og leverancerne blev afsendt i løbet af sidste kvartal af 2005. Viking Johnsons distributør i Qatar er Al Obeidly & Gulf Eternit.
Som en del af Qatar General Electricity & Water Corporations strategi for udvikling af landets vandforsyning skal Ras Laffan B-vandforsyningssystemet transportere drikkevand fra Ras Laffan Industrial City til vandværker i den sydlige del af Qatar og omkring Doha.
Rørsamlinger med stor diameter indgår i Viking Johnsons Dedicated-serie, som kan leveres i standard- og specialudførelser til diametre fra DN350 til DN5000 og driftstryk op til PN100.
Hvor det er nødvendigt, kan virksomhedens designbidrag omfatte finite element-analyse for at sikre den bedst mulige udnyttelse af materialer uden at gå på kompromis med kvalitet eller ydeevne, tæt samarbejde med projekterende ingeniører samt besøg på anlægsstedet for at sikre en effektiv installation.